Dette semester handler for mit vedkommende om kontrol og regulering af et ustabilt system – i dette tilfælde en segway.

Systemet minder i bund og grund lidt om et pendul, men hvor pendulet er stabilt (sætter man det i svingninger, så stopper det igen) er en segway et meget ustabilt system grundet massemidtpunktets position er højere end omdrejningspunktet vil segwayen vælte uden et reguleringssystem.

Vores projektretning handler om overvågning, hvor systemet i princippet skal benyttes i stedet for en vagt, der holder øje med lagerhaller og kontorer etc. på virksomheder efter lukketid.

Dermed er målet et system, der på egen hånd kan færdes i nye omgivelser ved hjælp af en form for obstacle-avoidance. Samtidig skal systemet kunne styres på afstand i tilfælde af indbrud/alarmering så vagtselskabet kan vurdere om en mand skal sendes ud på adressen.

Vi har de sidste par dage opstillet fritlegeme diagrammer for systemet og lokaliseret inputs/outputs, som skal reguleres.

På dette semester fungerer projektet lidt anderledes end normalt: Vi har simpelthen fået forbud mod at lave noget som helst nyt hardware, og i stedet fået udleveret to af disse modeller. De måler ca. 35 cm i højden, har accelerometer/gyroskop samt processor monteret i forvejen osv. På den måde kan vi fokusere på projektrelevant indhold og spare tiden på at designe hardwaren.

Nå, det var alt fra mig denne gang, hav en rigtig god weekend! 🙂

Her ses bunden af segwayen, hvor alle komponenterne er monteret

Her ses bunden af segwayen, hvor alle komponenterne er monteret

Så har vi afsluttet 7. semester med en projekt eksamen. Så er der ferie indtil 8. semester starter d. 3. Februar 🙂

I går afleverede jeg, efter 4 måneders hårdt arbejde, endelig mit 9. semesters projekt! Det er en fantastisk følelse, sådan lige pludselig at være fri for alt det pres, men mærkede for et par dage siden. Det er fantastisk at kunne gå hjem mens der stadig er lyst, at kunne sætte sig til at se en film om aftenen, uden at tænke på at man burde sidde og arbejde på sit projekt. Og det er forvirrende at finde ud af hvad man så skal bruge sin tid på, når man har været så vant til at lægge al sin tid og alle sin kræfter i at arbejder på det her projekt.. Lige nu sidder jeg på kontoret, kl lidt i 18.00, torsdag aften, af ren og skær vane.

Men det var egentlig slet ikke dét, dette indlæg skulle handle om. For selvom jeg har haft travlt med mit projekt arbejde, har jeg også haft tid til en lille smule andet – nemlig at gå til jobsamtaler. Jeg har ikke været super aggressiv i den henseende, men har alligevel taget de chancer der nu har lagt sig ud foran mig.

Det viser sig nemlig, at folk i industrien hungrer efter folk med kontrol baggrund, som kan finde ud af at lave projekter og som kan finde ud af at gå fra problem, til idé, til koncept, til prototype og måske endda til sidst til produktion. Folk der har erfaring med industrien, folk der kan finde ud af at arbejde sammen og som har lavet mere end at få en Arduino til at blinke med nogle lamper, mens de sidder alene på deres værelse. De, der læser med, som har afsluttet de første par semestre kan måske nikke genkendende til nogle af de ting der her bliver nævnt – både det med at sidde og nørde på sit værelse, men bestemt også det med at lære hvordan man går fra problem til prototype, i det mindste.

Helt specifikt har jeg snakket med et firma i Silicon Valley, ved navn Nest. Et firma startet af to ingeniører der var med til at designe den første iPod, som specialiserer sig i at lave termostater, som lærer hvornår folk er hjemme, hvilke temperaturer de bedst kan lide at have i deres hjem når de er hjemme og hvordan man så kan spare flest muligt penge, inden for de her rammer. Ingeniøreren jeg snakkede med virkede noget imponeret over den store mængde projekter jeg havde lavet og ville specifikt gerne vide mere om et af dem – et sommerhus styrings system jeg havde lavet på 1. semester. Dem der kan huske det system fra den gang, kan måske også huske at det var et utroligt simpelt system: Et hus bygget i flamingo, med en el pære monteret i midten af det og hvad jeg umiddelbart husker som en hysterese kontrol.. Ikke just kompliceret. Men det er ikke så vigtigt. Det vigtige er at vi analyserede problemet, kom frem til en løsning, valgte sensorer og aktuatorer og implementerede den løsning.

Derudover snakkede vi om en del af de andre projekter jeg havde lavet, hvor han specielt var imponeret over det samarbejde jeg har haft med industrien – noget jeg ikke har tænkt videre over da det nærmest er normen og vi i mange tilfælde “bare” får stillet et problem som vi skal løse, med dertilhørende data og ikke nødvendigvis tænker alverden over hvem kan bruge det til noget.

Det er sku meget rart, sådan at få bekræftet at det rent faktisk virker, det der problembaseret læring og samarbejde med industrien.

Men det var nu egentlig heller ikke helt dét, det er indlæg skulle handle om. Jeg har nemlig været til jobsamtale så sent som i dag, dagen efter aflevering, hvilket jeg tænkte jeg ville fortælle lidt om.

Igennem mit projekt har jeg arbejdet tæt sammen med Lawrence Berkeley National Laboratory, der ligger med fantastisk udsigt udover Berkeley og hele Bay Area. De laver en masse projekter som ofte ligger et sted lige imellem kommercialisering og forskning. Lige nu er Grid and Integration Group, som jeg arbejdede sammen med, ved at arbejde med Los Angeles AirForce Base. Her har jeg stået for udviklingen af den algoritme som distribuerer power til de her elektriske biler, i real tid. De har været yderst tilfredse med mit arbejde og jeg har lige fået at vide at jeg har en stående invitation til at komme og arbejde for dem, hvis jeg har lyst – jeg skal bare lige sige til et stykke tid før, så de kan skrive mig på en af deres projekt ansøgninger.

Men nu må vi se – Skal skrive mit 10. semestersprojekt med et firma, hvilket jeg også godt kunne forestille mig, der kommer et jobtilbud ud af.

Og det var sådan set bare det jeg ville fortælle – It’s good to be in control, som vi siger på Control & Automation afdelingen, på AAU. Fremtiden ser i hvert fald ud til at være ganske lys og brolagt med spændende projekter, udfordringer og muligheder.

I går skete noget ganske bemærkelsesværdigt, i hvert fald for mig, helt uden jeg selv opdagede det!

Jeg stod op, tog et bad, spiste morgenmad og børstede tænder, ligesom jeg har gjort det de fleste morgener herovre I Berkeley, Californien.
Jeg gik ned og spiste morgenmad i spisesalen hvor jeg bor – heller intet særligt ved det, når jeg nu har boet på i over tre måneder – og brugte formiddagen på et projekt, hvor jeg forsøger at detektere malware (computer vira mm.) ved at se på netværkskommunikation fra potentielt inficerede computere.

Om eftermiddagen gik jeg til forelæsning i et fag om “Modern Statistical Prediction and Machine Learning”, hvilket omhandler nogle af de matematiske metoder man kan bruge i ovennævnte projekt. Kl 17:00 lokal tid skete det helt særlige så: Jeg rejste mig og gik, for timen var ovre.

Det var først et par timere senere det gik op for mig at jeg faktisk sådan lige var blevet færdig have undervisning. Jeg har gået i skole 17½ år og det var min sidste time. Lidt vildt når man tænker over det.. 🙂

(Der er selvfølgelig lige et speciale der skal skrives, og man skal jo blive ved med at uddanne sig, men det ser vi lige bort fra nu… :P)

En kort teaser til hvad der venter på P0.

Her demonstrerer jeg vores P3 projekt som er en theremin.

Vi er i gang med accepttest af vores platform. Det er ikke helt så godt som håbet men dog godkendt.

I dag blev 2. semesterprojektet afleveret efter en travl uge. Vi er godt tilfredse med resultatet og ser frem til, at vi skal vise det frem til eksamen.
Nu starter læseferien, hvor vi skal igennem fire eksamener på 28 dage.

En kort opdatering fra en lang dag på universitet, der både bød på grilaften og de første spæde skridt på vejen mod et produkt der virker.

Vi er taget ud for at køre råddent i videnskabens navn. Samtidig med det skal vi have lavet nogle accelerationsmålinger.