De sidste to uger har være travlt beskæftiget af forskellige arrangementer, og projektet er midt i en stor databehandlings opgave. Så der er ikke så meget nyt på den front. Idet vi begge snart er færdiguddannet er det vigtigt at man også forbereder sig på hvad der skal ske efter universitetet. I den forbindelse har vi været til to forskellige arrangementer.

Det første arrangement var Akustikkens dag ved Dansk Akustisk Selskab. For de der ikke er bekendte med DAS findes der mere information her: Mere om DAS. Akustikkens dag blev afholdt på AAU i københavn. Det betød en tidlig flyver om morgnen for at deltage fra klokken 10. Dagen startede med lidt forsinkelse i Aalborglufthavn, men vi nåede arrangementet i sidste øjeblik.

Arrangementet gav en masse forskellig indsigt i hvad der bevæger sig inden for akustik lige nu. Der var specielt meget fokus på akustik på sygehuse, og der var overvejende repræsentation fra konsulent virksomheder. Det er nok afledt af de mange store byggerier i form af de nye supersygehuse. Flere af oplægene gav anledning til diskussion og forskellige synspunkter blev repræsenteret.

Efter arrangementet var der planlagt fornem spisning ved DR’s koncerthus med efterfølgende ur opførsel af Paul Klenaus genopdagede symfoni fra 1945.

Menu ved DR's koncerthus.

Menu ved DR’s koncerthus.

Vi kunne desværre ikke deltage i koncerten da vi skulle nå en flyver hjem til Aalborg igen. Vi nåede dog at tage et billede udenfor koncerthuset inden vi tog metroen tilbage til lufthavnen.

Rune og Christoffer ved DR's Koncerthus.

Rune og Christoffer ved DR’s Koncerthus.

Det andet arrangement var Ingeniørforeningen Danmarks Dimittendseminar. For de der ikke er bekendte med IDA findes der mere information her: Mere om IDA. Dimittendseminaret blev afholdt ved Comwell Hvide Hus Aalborg så transporten var lige til. Arrangementets formål var at forberede kommende IDA studiemedlemmer på livet efter studiet, jobsøgning og arbejdslivet. IDA var vært for morgenmad, kaffe og middagsmad under arrangementet. IDA har selv skrevet lidt om arrangementet på Facebook.

IDA's Dimittendseminar.

IDA’s Dimittendseminar. Rune sidder bagerst til højre, Christoffer er desværre blevet klippet ud.

Arrangementet var rigtigt godt og gav meget vigtig information som mest er af interesse for os.

Projektet kører som nævnt frem af, men der er ikke så meget at vise da opgaven lige nu er data analyse. Vi kan dog vise lidt af den hardware som vi udvikler. Designet er efterhånden helt på plads og konstruktionen er undervejs.

Foreløbig board layout.

Foreløbig board layout, 110×60 mm.

Elektronikken er godt på vej, men der mangler stadig en del af det langsommelige arbejde med at lave board layout. Billedet ovenfor viser det foreløbige layout. Det meste af højre side er ikke færdig udlagt. Udover boardet skal der laves et lille print til at sidde ved øret, som har mikrofon, forstærker og retnings sensor.

I er som altid velkommen til at skrive kommentarer og stille spørgsmål.
Venligst Rune og Christoffer.

 

Som der er lagt op til i sidste blogindlæg vil vi denne gang have fokus på hvad det er vi skal efterligne for at kunne give retningsinformation til de virtuelle kilder. Der er flere ting, der har indvirkning på vores retningsbestemmelse af lyd. Hjernen er god til at genkende og huske lyde. Det vil sige at hvis man eksempelvis hører lyden af en ørn vil man instinktivt kigge op. Samspillet imellem omgivelserne og kilden påvirker også hvordan lyden ser ud inden den rammer os, og den information bliver også brugt. Eksempelvis lyder man anderledes når man taler i et badeværelse i forhold til et soveværelse. Men kroppen og ørets udformning har størst indvirkning på retningsbestemmelsen. Primært er det pinna der har indvirkning på lyden. Vi er derfor interesseret i at karakterisere pinnas indvirkning. Vores kroppe er selvfølgelig forskellige og det gælder således også for øret. Variationen personer imellem for pinna er dog forholdsvis lille og derfor er det muligt at karakterisere et pinna og bruge det på flere personer.

Rune med pinna

Billede fra det lyddøde rum, hvor målinger er foretaget. På billedet ses Rune med et kunstøre (afstøbning af rigtigt pinna).

Vi har i løbet af ugen foretaget målinger af pinna i det lyddøde rum for at karakterisere pinna. Da hear-through systemet gør at pinna fyldes af en hovedtelefon, er vi nødt til at finde ud af hvor vi kan sætte en eller flere mikrofoner, for at mindske indvirkningen af hovedtelefonen i pinna.

Spider målesystem til karakterisering af pinna.

Spider målesystem til karakterisering af pinna.

For at udføre målingerne bruges et såkaldt Spider setup. Spideren består af 25 højtalere fordelt på en halvkugle som alle peger imod øret i centrum af Spidren. Det giver os pinna karakteristik fra 25 retninger, denne karakteristik er reference for alle efterfølgende målinger. De efterfølgende målinger udføres med hovedtelefonen monteret i øret. Vi varierer placeringen af mikrofonen for på den måde at kunne sammenligne med referencen.

Vi har udført målingerne og har nu 700 forskellige karakteristikker som skal vurderes for at finde den optimale placering af mikrofonen i forhold til retningsbestemmelse.

Pinnas karakteristik fra de 25 retninger i Spideren. Gennem WM7120 mikrofon.

Pinnas karakteristik fra de 25 retninger i Spideren. Gennem WM7120 mikrofon.

Nu skal vi have analyseret den store mængede data. Formålet er at finde den mikrofonplacering, som er nærmest referencemålingen. På billedet ovenfor kan man se vores referencemålinger. Det vi specifikt er interesseret i er at der forekommer de samme dyk og toppe fra  de samme retninger.

I er som altid velkommen til at skrive kommentarer og stille spørgsmål.
Venligst Rune og Christoffer.

 

 

 

Som nævnt i sidste indlæg, vil vi denne gang fortælle lidt om hvad for noget elektronik der skal til for at lave et hear-through system. Som det første skal systemets overordnede funktionalitet bestemmes. Der er på grundlag af de indlednede studier bestemt følgende minimums funktionalitet:

Listen er selvfølgeligt meget forsimplet for bedre at passe med blog formatet. Hver af punkterne stiller forskellige krav, så udfordringen går primært på at finde stumper som har den ønskede funktionalitet og stadig kan kombineres uden unødigt besvær. Det vil sige f.eks. at batteriet er stort nok til at drive systemet uden at gøre systemet unødigt tungt og stort. På denne baggrund kan man eksempelvis sammenligne et bly-batteri(som man kender fra biler o.l.) med et litium-ion batteri(som man kender fra mobil telefoner o.l.). Da systemet skal være bærbart er litium ion batteri typen oplagt.

Når batteriet er valgt stiller det yderligere restriktioner til resten af systemet. Og på den måde arbejder man sig igennem alle funktionalitetene, og ender forhåbentligt ikke i en blindgyde med stumper som ikke kan bruges med resten. Heldigvis er mange stumper rimeligt standardiseret så de kan fungere sammen.

På elektronik studiet opbygger man selvfølgelig erfaring med at bygge elektronik og vi har også på tidligere semestre konstrueret systemer med forskellige funktionalitet og formål. Eksempelvis designede vi på 8. semester et lignende system som kan ses på billedet nedenfor.

8. Semesters Hardware.

8. Semesters Hardware.

Projektet gik ud på at mikse surround sound lyden fra en DVD(5.1 – 6 kanaler) ned til hovedtelefoner(2 kanaler) uden at miste surround effekten. Denne miksning opnås ved at efterligne hørelsen karakteristik, og minder meget om det der skal laves på dette semesters projekt.

Der vil løbende komme mere dybdegående blogindlæg om de enkelte delsystemer, men i næste blog vil vi fortælle mere om hvilke ting, det helt præcist er, som skal efterlignes for at lave virtuelle kilder. I er som altid velkommen til at skrive kommentarer og stille spørgsmål.

Mvh.
Christoffer og Rune

 

 

 

Projektet er endnu ikke helt fastlagt, derfor kan det stadig ændre sig en smule i løbet af semesteret. Men som udgangspunkt arbejdes der med design og implementering af en udviklingsplatform for et hear-through system.

De fleste kender begrebet virtual reality, hvor brugeren bliver udsat for en fuldstændig kunstig virkelighed. Det tilsvarer, i forhold til lyd, hovedtelefoner som blokerer alt udefrakommende lyd. Hear-through er i stedet augmented reality, det betyder at man kombinerer virkeligheden med kunstig lyd. Eksempelvis kunne et museumsbesøg suppleres med talende malerier eller en virtuel guide eller lignende.

Hear-through Hear-through systemet består principielt af et sæt mikrofoner, hovedtelefoner og en signalprocessor.  For at kunne optage den lyd vi normalt hører, er det vigtigt at mikrofonerne hører det samme som ørerne normalt ville. Det betyder i praksis at mikrofonen skal sidde ved trommehinden. Det viser sig imidlertid at det er tilstrækkeligt at placere dem ved indgangen til øregangen. Det betyder at hovedtelefonen helst skal sidde inde i øregangen, for at mikrofonens placering ikke forstyrres. Der eksisterer efterhånden så små mikrofoner og hovedtelefoner at man kan konstruere et sådant system. Med dette system skal det være muligt at høre normalt på trods af systemets blokering af øregangen.

Når denne del af systemet er konstrueret kommer den egentlige udfordring, som ligger i at indsætte kunstig lyd. Det vil sige at det kunstige signal skal efterligne alle de processer, som sker i øret ved normale lyde. Nogle af de væsentligste ting, der har indflydelse på lyden er; Pinna (Øremuslingen), tryk- og tidsforskel mellem ørerne. Alle tre er afhængige af lydens retning, og derfor er det nødvendigt at vide hvordan hovedet vender. Derudover har omgivelserne også en indvirkning på lyden.

I øjeblikket er vi i gang med at forberede målinger, som skal hjælpe med at bestemme placering af mikrofonen i øret. Derudover er der en del teori som skal gennemgås og refereres. Sideløbende designes og udvikles hardwaredelen – boksen med signalprocessoren og dertil hørende elektronik.

I næste indlæg vil vi fortælle lidt mere om hardwaren som den ser ud lige nu. I er som altid velkommen til at skrive kommentarer og stille spørgsmål.

Mvh.
Christoffer og Rune

 

Onsdag tog jeg en tur til København, for at få det sidste på plads med mit amerikanske visum. For at få sådan et, er det nødvendigt at man møder op til et personligt interview – Så sådan et havde jeg booket torsdag morgen kl 9:30. Det viste sig at være verdens, nok, korteste interview:

“So you’re going to Cal Berkeley?”

“Yep”

“What are you studying?”

“Electrical Engineering”

“Okay, that’s it, your Visa is approved”.

Det virker som ret meget arbejde at skulle bruge godt 2 dage på at tage til København, når de alligevel ikke vil have mere at vide. Men har lidt mistænkt dem for, at den primære grund var, at de kunne få mine fingeraftryk. Det er de vist helt pjattede med, derovre.

Eftersom alting med selve min tur begynder at falde på plads, er det på tide at få styr på de løse ender jeg stadig har hængende rundt omkring. Lige nu sidder jeg på universitetet og pukler med at få et web-baseret GUI, som skal vise live-data fra vores racerbil, til at fungere, inden vi tager til løb med den på tirsdag. Der er lidt stress på, men jeg er sikker på det nok skal nåes. Det er bare lige nogle ting der skal samles sammen, skrives ud i hver sin tråd så de ikke kører og blokerer for hinanden, og så sættes igang.

Derudover har jeg lidt arbejdsrelateret rundt omkring, som lige skal sørges for, så de kan klare sig uden mig i et helt halvt år, inden jeg tager afsted om godt 3 uger. Det er stadig ikke helt gået op for mig, at jeg skal afsted, men mon ikke spændningen og nervøsiteten lige så stille begynder at indfinde sig 🙂

Rumfartsinteresserede læsere har måske fulgt med i en meget spændende udvikling der er foregået i København på det sidste – nemlig test af den aktivt styrede raket, Sapphire.

Specielt for en kontrol-nørd som mig, er det store, gode nyheder. Det er præcist den slags arbejde jeg sidder med i min hverdag; dog ofte med mindre voldsomme og mindre eksplosive systemer. Derimod er det oftere både, helikoptere, satelliter, gående robotter eller vindmøller jeg beskæftiger mig med. Grundprincipperne er dog de samme: lav en matematisk model af et system, ud fra de sensorer og aktuatorer som et tilgængelige; design en algoritme som kan styre systemet mod den ønskede tilstand / state; implementér, redigér og aktivér. Ganske simpelt, når man lige ved hvordan man gør det.

Nu vi snakker om rumfart, vil jeg i øvrigt lige nævne én af mine yndlingsvideoer i den sammenhæng, som viser hvordan Curiosity, NASA’s Mars rover, lander på Mars. De første 3 minutter og 30 sekunder er mere eller mindre en reklame for kontrol-specialet:

Efter at have afsluttet min projekteksamen for snart en uge siden, tirsdag d. 25., kunne jeg endelig ånde lettet op og gå på sommerferie. Efter en uge fyldt med druk, tømmermænd, dårlige beslutninger og generel uoverskuelighed har jeg endelig fundet tid til at sætte mig ned med en opgave der har hængt over mit hovede den sidste måneds tid – anskaffelsen af et amerikansk visum og de sidste forberedelser der skal til før jeg får Silicon Valley som min nye nabo. Jeg har i dag booket tid ved den amerikanske ambassade d. 25. juli til et kort interview, før jeg får mit visum. Når jeg har været afsted til det skulle de sidste detaljer gerne være mere eller mindre på plads, så jeg rigtigt kan begynde at glæde mig til at skulle afsted! Jeg har været så heldig at få en række donationer fra en hel del forskellige fonde, hvilket faktisk gør det muligt for mig både at kunne betale for rejse og ophold, men også nogle af de nødvendigheder som gør studiet lidt nemmere – Så som en ny computer og en tablet; til studiebrug, selvfølgelig 😉

Når der er kommet styr på alle de mere rejse-praktiske ting, skal resten af sommerferien bruges på lidt studierelevant arbejde og en hel del afslappen og venner. Jeg har gennem mere eller mindre hele min studietid haft studierelevant arbejde, som jeg kan trappe op og ned, som det lige passer med studiet – Det benytter jeg mig af nu her, hvor jeg giver den gas et par uger og derefter trapper det ned igen, inden jeg vinker farvel og tager et halvt års orlov.

Det lader til alt flasker sig for mig lige nu. Og fuck, hvor jeg glæder mig til at sætte mine ben i Californien for første, men forhåbentlig ikke sidste, gang.

Vi er i gang med accepttest af vores platform. Det er ikke helt så godt som håbet men dog godkendt.

En kort opdatering fra en lang dag på universitet, der både bød på grilaften og de første spæde skridt på vejen mod et produkt der virker.

Bolgindlæg fra samarbejdsmessen med interview med Lasse fra Lyngsoe Systems.