Hermed følger andet og sidste indlæg om min tur til Holland for at teste AAUSAT5 ved ESA.

Som nævnt i det tidligere opslag er testen gået rimelig uproblematisk, og vi var derfor ved at nå i mål med testen, som vi ifølge tidsplanen skulle afslutte torsdag.

Vi skulle i løbet af dagen teste om satellitten stadig virkede efter vi onsdag eftermiddag hævede temperaturen til stuetemperatur. Derudover skulle vi tryksætte kammeret, så vi fik normalt tryk derinde, efter satellitten havde været i vakuum i omkring 2 uger.

Undervejs i vores arbejde holdt vi dog en lille pause, for at lave et Skype-opkald hjem til vores medstuderende i AAU Student Space, som havde besøg af Andreas Mogensen – astronauten der skal sende vores satellit afsted. Han fik en lille tur af vores lab, og vi viste ham satellitten over Skype. Det var ret fedt lige at få hilst på en astronaut, og han virkede super interesseret i hvad vi lavede.

Efter vi havde snakket med dem i Aalborg, tog vi satellitten ud af kammeret, og lavede en visuel inspektion af hele satellitten. Under inspektionen undersøger man alle siderne meget grundigt og leder med lys og lygte (bogstaveligt talt) efter den mindste ridse, bule eller støvkorn som er opstået pga. testen.

Da testen var afsluttet holdt vi et kort møde, hvor vi sammen med ESA-folkene og dem i Aalborg gennemgik testen og de fejl vi var stødt på undervejs, og gennemgik hvordan vi skulle arbejde på at få løst dem.

IMG_5865

Vakuumkammeret hvor vacuum-testen er blevet udført

Det kan til tider være lidt udfordrende at få satellit-projektet til at hænge sammen med resten af ens hverdag, som jo er proppet med kurser og projektarbejde, når man også gerne vil have lidt tid til at slappe af. Heldigvis er vores grupper meget forstående overfor at vi i denne tid lige inden launch ligger meget tid i satellitten. Men her hjælper det jo også, at halvdelen af min gruppe er med til at arbejde på satellitten, hvoraf den ene er Amalie, som lige er vendt tilbage fra Holland. Derudover er den anden halvdel af min gruppe meget forståelige overfor at vi har sagt ja til denne fantastisk chance for at lave noget der kommer i rummet! De vidste også fra starten af, at satellitten vil fylde meget i gruppen dette semester, hvilket også kan ses i vores valg af projekt, nemlig en kamera payload, til en satellit. Måske den kommer ombord på AAUSAT6, hvem ved?

Det var nu tid til at sige farvel til vores supervisors, hvilket vi gjorde over en øl på Escape. Vi tog herefter hjem til hotellet og nød vores sidste aften i Holland, før vi fredag havde en 10-timers køretur tilbage til Aalborg.

IMG_5859

AAUSAT5 i dens transport case, og klar til at komme hjem til Aalborg

Hjemme i Aalborg igen kunne vi godt mærke, at selvom det har været mega spændende at være i Holland og arbejde intensivt på satellitten, så var det nu alligevel rart at komme tilbage til Danmark og en hverdag med spændende projektarbejde.

Alt i alt har de to ugers test i Holland været succesfuld – det har været super spændende at se ESAs faciliteter og prøve at være med til at arbejde der hvor det hele sker, og vi overvejer nu alle sammen om man måske skulle arbejde ved ESA når vi er færdiguddannede. Det virker i hvert fald som et super fedt sted at arbejde, og vi har alle fået mere gåpåmod i forhold til at arbejde videre med rumfartsteknologi.

Det var alt for denne gang, tak fordi I fulgte med! 🙂

Hej alle sammen.

Jeg hedder Rasmus og læser elektronik og IT på 4. semester. Jeg er i Holland for at teste Aalborg Universitets 5. studentersatellit, AAUSAT5, så vi er sikre på, at den kan holde til det barske miljø som den bliver udsat for i rummet.

Som det måske fremgik i Amalies blogindlæg, tog hendes hold (the A-team) hjem i weekenden, hvorefter vi (the B-team) overtog testkampagnen, og jeg har derfor også overtaget blogindlæggene fra Amalie her på siden. Inden The A-team tog hjem, var begge hold dog et smut i Amsterdam, hvor vi var rundt og se byen, og nød et par fridage sammen, inden en ny uge med tests begyndte for os.

The A-team havde gennemført den første del af testen, som indebar at teste satellitten ved de mest ekstreme temperaturer, hvor satellitten ikke behøver være tændt. Derudover begyndte de også testen ved den høje temperatur (ca. 45 grader), som vi skulle færdiggøre.

Udover at udføre en masse tests RFT’er (Reduced Functional Test) hvor man hurtigt tester om alle de forskellige dele af satellitten virker som de skal, skal der også laves ladecycles, hvor det teste om batterierne kan op- og aflade som de skal, ved alle temperaturerne. Det er især skiftene mellem Power Modes der er interessant, dvs. om satellitten kan slukke og tænde automatisk for forskellige subsystemer ved forskellige spændinger. Dermed sikrer vi, at vi ikke aflader batterierne helt, og at vi generelt kun bruger meget strøm når vi har meget kapacitet på batterierne.

Disse skift tager rigtig lang tid at vise – nogle gange en hel dag pr. skift, fordi det tager lang tid at aflade batterierne. Det er selvfølgelig en god ting når satellitten er i kredsløb, fordi det betyder at mange subsystemer kan være tændt, men når man skal teste det, er det lidt frustrerende at skulle vente en hel dag på at batterierne aflader.

Ikke desto mindre har vi over de sidste par dage fået gennemført en komplet ladecycle ved den høje temperatur, og ved lave temperaturer (omkring 0 grader).

I begge tilfælde virkede satellitten i store træk som den skulle, med et par mindre fejl som vi skal se lidt nærmere på når vi kommer tilbage til Aalborg. Disse fejl er dog ikke alvorlige, så vi tager det ganske roligt.

Når man er ved ESA har man nogle ret lange dage, hvor vi arbejdede fra 8.30 til omkring kl 17 hver dag. Dog går tiden hurtigt når man har det sjovt, og fordi vi arbejder så koncentreret med hele tiden at observere satellitten og lave tests går tiden meget hurtigt. Et af dagens højdepunkter er dog frokostpausen. ESA’s kantine er nemlig helt fantastisk. Der er forskellige slags supper, sandwiches, en stor salatbar, 5-10 forskellige varme retter med tilbehør og 3-4 forskellige desserter! Det værste ved kantinen er derfor, at det er så svært at beslutte sig for hvad man skal vælge. Efter 3 retters frokost er man dermed rigtig godt mæt, men også super klar på at gå tilbage til laboratoriet for at arbejde videre.

Hermed slutter den første halvdel af indlæggene om min tur til Holland for at teste satellit – anden del kommer i morgen.

Den sidste uge har været beskæftiget med dataanalyse. Nu har vi set på alle de målinger vi udførte og analyseret dem. Formålet med målingerne var at give os en ide om den bedst mulige placering af mikrofonen.
Alt måledata er holdt op mod en referencemåling som beskriver det ideelle forhold. Jo bedre en måling fra en given placering er, jo mere vil den ligne referencen.

Referencemåling for de 25 forskellige retninger.

Referencemåling for de 25 forskellige retninger.

For at sorterer i den store mængde data besluttede vi at se på den gennemsnitlige afvigelse fra referencen. De viste sig dog hurtigt ikke at være den mest hensigts mæssige måde, at bestemme den bedste mikrofonplaceringen på. Målingerne med den laveste afvigelse havde  ikke nødvendigvis en karakteristik der passede godt overens med referencen når vi analyserede selve kurvens form.

Vi besluttede derfor at se nærmere på differensen imellem referencen og de enkelte målinger. Det giver os mulighed for at se hvorvidt afvigelserne følges pænt ad for alle 25 retninger. Jo bedre afvigelserne følger hinanden jo nemmere er det for os at foretage en korrektion, i det vi ikke kan vide hvilken retningen lyden kommer fra i det endelige system.

En analyse blev foretaget af alle 14 målinger med 25 retninger i hver. Det viste sig ret hurtigt hvilke positioner af mikrofonen der var interessante for videre analyse. Vi har derfor valgt 4 positioner, som skal testes yderligere med rigtige ørerer.

De 4 udvalgte positioner.

De 4 udvalgte positioner.

Den yderligere undersøgelse kræver at vi får et repræsentativt antal  personer til at deltage i vores forsøg. Målingerne vil forhåbentlig bekræfte at vores valgte positioner er gode og vi kan herfra vælge endelig position. Forsøget udførers igen med rigtige øre er for at sikre at en geometrisk ændring i pinna, ikke vil ændre resultatet af målingen alt for meget.

I næste uge håber vi at kunne færdiggøre hardware så vi kan få nogle prototyper klar til test af software. Derudover skal der dokumenteres målinger og klargøres forsøg med “rigtige” ørerer.

I er som altid velkommen til at skrive kommentarer og stille spørgsmål.
Venligst Rune og Christoffer.

 

 

 

 

Som nævnt i sidste indlæg, vil vi denne gang fortælle lidt om hvad for noget elektronik der skal til for at lave et hear-through system. Som det første skal systemets overordnede funktionalitet bestemmes. Der er på grundlag af de indlednede studier bestemt følgende minimums funktionalitet:

Listen er selvfølgeligt meget forsimplet for bedre at passe med blog formatet. Hver af punkterne stiller forskellige krav, så udfordringen går primært på at finde stumper som har den ønskede funktionalitet og stadig kan kombineres uden unødigt besvær. Det vil sige f.eks. at batteriet er stort nok til at drive systemet uden at gøre systemet unødigt tungt og stort. På denne baggrund kan man eksempelvis sammenligne et bly-batteri(som man kender fra biler o.l.) med et litium-ion batteri(som man kender fra mobil telefoner o.l.). Da systemet skal være bærbart er litium ion batteri typen oplagt.

Når batteriet er valgt stiller det yderligere restriktioner til resten af systemet. Og på den måde arbejder man sig igennem alle funktionalitetene, og ender forhåbentligt ikke i en blindgyde med stumper som ikke kan bruges med resten. Heldigvis er mange stumper rimeligt standardiseret så de kan fungere sammen.

På elektronik studiet opbygger man selvfølgelig erfaring med at bygge elektronik og vi har også på tidligere semestre konstrueret systemer med forskellige funktionalitet og formål. Eksempelvis designede vi på 8. semester et lignende system som kan ses på billedet nedenfor.

8. Semesters Hardware.

8. Semesters Hardware.

Projektet gik ud på at mikse surround sound lyden fra en DVD(5.1 – 6 kanaler) ned til hovedtelefoner(2 kanaler) uden at miste surround effekten. Denne miksning opnås ved at efterligne hørelsen karakteristik, og minder meget om det der skal laves på dette semesters projekt.

Der vil løbende komme mere dybdegående blogindlæg om de enkelte delsystemer, men i næste blog vil vi fortælle mere om hvilke ting, det helt præcist er, som skal efterlignes for at lave virtuelle kilder. I er som altid velkommen til at skrive kommentarer og stille spørgsmål.

Mvh.
Christoffer og Rune

 

 

 

Hej allesammen

Nu er det første blogindlæg kommet fra vores nye blogger Kasper Kiis kommet, så hold jeg opdateret på den. Den skal nok blive interessant.

Projektet er endnu ikke helt fastlagt, derfor kan det stadig ændre sig en smule i løbet af semesteret. Men som udgangspunkt arbejdes der med design og implementering af en udviklingsplatform for et hear-through system.

De fleste kender begrebet virtual reality, hvor brugeren bliver udsat for en fuldstændig kunstig virkelighed. Det tilsvarer, i forhold til lyd, hovedtelefoner som blokerer alt udefrakommende lyd. Hear-through er i stedet augmented reality, det betyder at man kombinerer virkeligheden med kunstig lyd. Eksempelvis kunne et museumsbesøg suppleres med talende malerier eller en virtuel guide eller lignende.

Hear-through Hear-through systemet består principielt af et sæt mikrofoner, hovedtelefoner og en signalprocessor.  For at kunne optage den lyd vi normalt hører, er det vigtigt at mikrofonerne hører det samme som ørerne normalt ville. Det betyder i praksis at mikrofonen skal sidde ved trommehinden. Det viser sig imidlertid at det er tilstrækkeligt at placere dem ved indgangen til øregangen. Det betyder at hovedtelefonen helst skal sidde inde i øregangen, for at mikrofonens placering ikke forstyrres. Der eksisterer efterhånden så små mikrofoner og hovedtelefoner at man kan konstruere et sådant system. Med dette system skal det være muligt at høre normalt på trods af systemets blokering af øregangen.

Når denne del af systemet er konstrueret kommer den egentlige udfordring, som ligger i at indsætte kunstig lyd. Det vil sige at det kunstige signal skal efterligne alle de processer, som sker i øret ved normale lyde. Nogle af de væsentligste ting, der har indflydelse på lyden er; Pinna (Øremuslingen), tryk- og tidsforskel mellem ørerne. Alle tre er afhængige af lydens retning, og derfor er det nødvendigt at vide hvordan hovedet vender. Derudover har omgivelserne også en indvirkning på lyden.

I øjeblikket er vi i gang med at forberede målinger, som skal hjælpe med at bestemme placering af mikrofonen i øret. Derudover er der en del teori som skal gennemgås og refereres. Sideløbende designes og udvikles hardwaredelen – boksen med signalprocessoren og dertil hørende elektronik.

I næste indlæg vil vi fortælle lidt mere om hardwaren som den ser ud lige nu. I er som altid velkommen til at skrive kommentarer og stille spørgsmål.

Mvh.
Christoffer og Rune

 

Så har vi afsluttet 7. semester med en projekt eksamen. Så er der ferie indtil 8. semester starter d. 3. Februar 🙂

Så har vi været til eksamen i Kommunikationssystemer og ambient intelligens!

Så har vi været til årets første eksamen, det var en skriftlig eksamen i Stocastic Processes.

Som de fleste af jer ved, så ligger eksamenerne i Januar og den første er allerede d. 6. Januar. Så meget af juleferien bliver brugt på at læse op til eksamen 🙂