electronics.aau.dk

Et typisk testforløb

Skrevet af: Kristian Arnkjær Noach Bertelsen

Over weekenden har vi lavet flere forskellige test af quadcopteren. Det ønskes at fastlægge et respons, når der gives et fast input (step fra controlleren). Dette skal laves for både rotation rundt om z-aksen samt hastigheden fremad. Efter disse test kan der opsættes overføringsfunktioner for quadcopteren, hvilket betyder at næste trin er selve controlleren og simulering heraf.

I den følgende test fastlægges responset på “fremad”, når controlleren giver 20% gas. Steppet skal egentlig gives ved 100%, men da UAV-lab er lidt begrænset, benyttes de 20% i stedet.

Testforløbet har jeg her forsøgt at skære ned i de helt fundamentale dele (se billeder):

 

 

Der vil i et senere indlæg blive lagt en video op, som vil vise selve testen.

I sidste uge havde vi semestrets sidste kursusgang, hvilket betyder at projektet nu vil arbejde sig frem i højere hast end hidtil, så følg med 🙂