electronics.aau.dk

En lille update med vindmølleprojektet

Skrevet af: Kristian Arnkjær Noach Bertelsen

Nå, så har jeg noget nyt at fortælle ifm. vores semesterprojekt. Billedet ovenfor viser, hvad dette projekt groft sagt omhandler. Den blå kurve viser en simulering af, hvad vi kunne modtage fra senderen på vindmøllevingen. Her har vi lavet en algoritme til at estimere, hvornår ping-signalet starter. Ser man på den røde cirkel, så viser den hvor vi tror signalet starter, og den gule stjerne viser, hvor signalet egentlig starter. I bunden af figuren ses det, at forsinkelsen er estimeret med en præcision på 0,183 tidsenhed. Sampling foregår med 0,5 tidsenhed, og sætter dermed en grænse for, hvor præcist vi kan finde det oprindelige signal. Uden at gå ind i den mere tekniske del, betyder det med andre ord at vi ret præcist kan fastslå, hvornår signalet starter.

Næste skridt er at arbejde med rigtige signaler fra en vindmølle, som faktisk har dette system monteret. Når vi har arbejdet med disse signaler, vil jeg komme med en update igen 🙂

Ps. Jeg ved godt det er lidt nørdet og teknisk, men sådan er det nu engang at læse Signal Processing and Computing her på AAU 🙂